Nyhedsbrev 02.09.09: Dansk Lydteknologi til AES i New York

Flot standdesign klart. De første virksomheder tilmeldt. Mulighed for enkeltpersoner også.
 
New York i oktober - verdens lydteknologi samles
 
Central Park i efteråret. Jazz i The Village. Ground Zero og Empire State. Der er nok af grunde til at tage til New York i oktober.
 
For danske virksomheder, som producerer hardware og software inden for lyd og lydteknologi, er AES den centrale mødeplads og derfor et must.
 
Virksomhederne melder sig på - muligt at dele stand
 
NTP, DPA Microphones, Bang & Olufsen, Odeon og Delta er blandt de første virksomheder, som har tegnet sig for deltagelse med større eller mindre stand-areal.
 
Der er virksomheder, som har forespurgt, om det er muligt at dele en stand. Svaret er JA! Herved kommer prisen ned på 1.300 USD ved 2 virksomheder og 830 USD 3 virksomheder.
 
Individuelle deltagere også velkomne
 
Deltager du som enkeltperson på AES, så meld dig til den danske stand. Også selv om du 'bare' er kommet for at suge viden til dig og deltage.
 
Du får fuld del i servicen og adgang til faciliteterne uden ekstra omkostninger. Og du er med til at gøre den danske stand stærkere.
 
Kontakt Flemming Madsen på tel 2612 2630 eller mail flmad@imm.dtu.dk
 
Følgende faciliteter indgår:
 
• en fælles stand med bemanding og rekreative arealer
 
• mødelokale til brug ved businessmøder
 
• fælles annonce i katalog med logoer og standhenvisning
 
• flyer/lille katalog med omtale af alle og kontaktoplysninger
 
• invitationskort med kongekrone til VIP-reception i samarbejde med det danske generalkonsulat
 
• generalkonsulatet kan sende invitationer til navngivne gæster efter dit ønske
 
 
 
Alt sammen uden nogen form for ekstra omkostninger for de deltagende virksomheder