Nyhedsbrev 14.04.10: Mød Kina i næste uge - last call

Programmet er klar for matchmaking 20. og 23. april.

>> Læs mere

Den kinesiske delegation er nu klar med cirka 20 deltagere og ikke 40, som først antydet. Der er imidlertid en god kvalitet i delegationen, som både repræsenterer enkelte virksomheder, regional trade promotion offices og brancheforeningen China Audio Industry Association. Se liste over deltagerne og beskrivelser af organisationer og virksomheder.

På mødet får de danske virksomheder gennem organisationerne potentiel kontakt til flere hundrede kinesiske virksomheder.

Innovationscentret i Shanghai og Invest in Denmark er klar med opfølgning og research på netop den type virksomhed, som passer til jeres profil og ønske om samarbejde, afsætning eller joint venture i Kina.

Deltag i møderne uden forpligtelser

Alle vore medlemsvirksomheder er velkomne på møderne – og man er ikke tvunget til at pitche eller udstille. Man kan nøjes med at lytte og herved danne sig et indtryk af den kinesiske Audiobranche samt eventuelt tale uformelt med de kinesiske repræsentanter.

En unik chance til den vigtige personlige kontakt

Personlige relationer og kendskab er særlig betydningsfuldt i netop Kina, hvor kultur og tradition fylder meget.

Møderne er derfor en lejlighed til at få etableret en værdifuld personlig kontakt med de kinesiske repræsentanter. Kontakten kan komme til at gøre en stor forskel i din videre kontakt med Kina.

Om risiko for kopiering – og mulighederne

På baggrund af reaktioner fra nogle af vore medlemmer, som havde haft uheldige erfaringer med kopiering, har vi haft en dialog med Innovationscentret om risici, muligheder og forebyggelse. Læs mere

(Information in English - see the program)