Nyhedsbrev 12.02.13: Lydens by, Kinesisk nytårshilsen på trapperne

Invitation til Struer - Lydens By

Hvordan kan LYD blive et lokomotiv, der sætter skub i udvikling og vækst på tværs af forskellige interesser og retninger? Hvordan får vi det til at give ’genlyd’, når et byråd stiller kommune og by til rådighed som laboratorium for midlertidige og permanente tiltag med LYD som omdrejningspunkt?

Struer Kommune inviterer sammen med Netværk  for Dansk Lydteknologi til Konference og Kick-Off på Struer - Lydens by.  Målet med konferencen er at inspirere aktører, udfordre selve idéen og engagere erhvervslivet gennem oplæg og netværk indenfor teknologi, kreativitet og oplevelsesøkonomi.

Oplev blandt andre Tue Mantoni (B&O), Trevor Davies (Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017), Søren Würtz (Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi), Marie Hillingsøe Stubberup (Invest in Denmark) og Peter Lyngdorf (Lyngdorf Audio/Grundlægger af Hifi-klubben) og deltag derudover i én af tre workshops, der handler om hhv. Erhverv, Kultur og Turisme samt Velfærdsteknologi.

Hvor og hvornår?
Bang & Olufsen, Peter Bangs Vej 15, 7600 Struer
Onsdag den 6. marts 2013, kl. 9:30 – 16:30

Læs programmet her
Tilmeld dig her
Læs mere om initiativet ’Struer – Lydens By’ her

OBS: Der er et begrænset antal pladser. Tilmelding sker efter først til mølle princippet.

 


Kinesisk nytårshilsen på trapperne

2013 er startet med fuld udblæsning i sekretariatet for Netværk for Dansk Lydteknologi. I slutningen af januar afholdtes der bl.a. styregruppemøde i Middelfart. Her blev den helt store pensel taget i brug for at male fremtiden og den strategiske retning for netværket. 2013, eller Slangens År ifølge Kinesisk kalender, bliver mildt sagt et begivenhedsrigt og spændende år. Udover den daglige aktivitet, der er intensiveret gennem længere tid, påbegyndes en ny ansøgningsproces til Styrelsen for Forskning og Innovation, hvilket vil medføre flere småjusteringer og nye tiltag. Netværk for Dansk Lydteknologi kommer derfor, for at blive i den kinesiske lingo, til at skifte ham i løbet af 2013 og tage en ny forbedret form. Alt dette og meget mere vil vi informere nærmere om i den nytårshilsen, der efterhånden er blevet til en kinesisk nytårshilsen, som udsendes i den nærmeste fremtid.

Tak for jeres tålmodighed og for et fantastisk spændende 2012!